Farvehandler Margareta Dahlström

Jeg der står bag Fyra Vindar er oprindelig fra Finland.

Jeg startede virksomheden i 1997, først med kræsne farvehandlere og kulturarven (museer, fredede bygninger og træskibe) som min primære målgruppe.

Margareta Dahlström

Kalkmaling

Kalkmaling fra St. Astier kommer fra et kalkbrud i det sydlige Frankrig, som har været brugt i århundreder og i kommerciel drift siden 1851.I starten af 1900-tallet forsvandt mange kalkproducenter, på grund af cementens indtræden. Saint-Astier overlevede dels på grund af råvarens høje kvalitet, men også i kraft af en vilje til modernisering. I dag er fokus på bæredygtighed.

Denne kalk kommer fra 70 Mio år gamle lag, og er naturligt hydraulisk, dvs hærder ved optagelse af vand, hvilket normalt kræver tilsætningsstoffer. Heraf betegnelsen NHL (Natural Hydraulic Lime, Lime = Kalk).  Kalkmalingen er helt fri for tilsætningsstoffer, herunder cement og mikroplast.  Film om produktionen.  

Kalkmalingen fra St. Astier kan bruges udendørs og indendørs. Den er velegnet både til nybyggeri, almindelig istandsættelse og historisk korrekt restaurering. Den er både holdbar, brugervenlig og prisbillig. Kalkmaling er brugt siden antikken, og er den enkleste, reneste, mest allergivenlige og diffusionsåbne vaskbare maling der findes. Kalk er alkalisk (= basisk), og dermed aktivt luftrensende og naturligt skimmelresistent, hvilket gør den til et oplagt valg til bl.a. kældre. Kalkmaling er normalt fuldt vaskbar, og må kun vaskes med rent vand og milde rengøringsmidler.

Kalkfarver er helt klare, og bryder lyset særligt smukt, med en smuk patinering over tid. Udseendet er stofligt mat og changerende, ligesom kalk skal være, og derfor er det stilmæssigt mere korrekt at kalke gamle huse end at male dem med f.eks. silikatmaling.

Kalkmalingen fra Saint-Astier fås i to grundvarianter: 

  • Den klassiske - som er prisbillig og rækker 6-12 m2 per liter.
  • Med 100 g fyldstof (kalkholdigt naturmateriale) per liter, som er noget dyrere og rækker 6-8 m2 / l. Er stadig tynd og pjasket som en klassisk kalk, men kan til nogen grad udligne mindre ujævnheder og ridser.

Synsindtrykket af en kalket overflade er stærkt afhængigt af lysforholdene og farver i omgivelserne. Er du usikker på farven, så start med at bestille det lille prøvekvantum. Har du ikke kalket før, så er det godt givet ud at øve sig på en mindre vigtig flade. 

Kalken brændes i traditionelle opretstående ovne.  Renhed CL 90, dvs. meget ren og fin.

Kalken i St. Astier har et naturligt kiselindhold, hvilket fremmer en god bindeevne. Malingen binder på stort set alle underlag, som kan absorbere en smule: Kalk, silikatmaling, cement, gips, puds inkl. finpuds, sandspartel, grundpapir, mursten, beton, emulsionsmaling og ubehandlet træ. Mørtel og puds skal være afhærdet, inden kalkningen. Malingen går i forbindelse med overfladen, og smitter normalt ikke af. På visse overflader kan man opleve en moderat afsmitning. Påregn 2 tynde strygninger (i visse tilfælde 3). Holdbarhed udendørs  vejledende 5 år per lag, dvs. 2 lag = 10 år. Nem og økonomisk vedligeholdelse: Når man skønner der er tid til det, fjerner man blot partikler og evt. snavs, forvander og kalker ét lag.

Kalkmalingen leveres som pulver i spande på 5 l, som du selv rører op med vand. Den færdige maling kan gemmes i op til et år. Kalkmaling er meget tynd i konsistensen. Det behøves ikke at være svært at kalke, men det er noget andet end at male. Valg af anstryger / pensel påvirker resultatet rigtig meget. Ligesom hvordan man stryger. Før kalken er tørret, ser overfladen nærmest gennemsigtig ud. Så man må give sig til tåls for at se det endelige resultat. Det er derfor en god idé at "øve" sig på en mindre vigtig flade.  

24 smukke standardnuancer på jernoksyder. Derudover tilbydes toning efter NCS-koder. Bemærk, at NCS-koderne i St. Astiers program kan afvige fra hvad vi i Danmark opfatter som korrekt. Derfor anbefales også her prøveopstrøg. Endelig kan man selv tone den hvide kalkmaling med pigmentpulver, f.eks. giver 100g Terra di Siena per liter en meget flot sandfarvet nuance. Rør i så fald først pigmentpulvret op med vand, til en helt homogen konsistens. 

Vær opmærksom på at kalk er ætsende - følg sikkerhedsforeskrifterne.


Referencer bl.a. Gråsten Slot, vestlige facade. Tjele Gods, rødt indgangsparti. Middelfart Museum, renoveret i 2016. Forsvarsdepartementets gamle hovedbygning i Oslo.

Kalkmaling er billig og god maling.  Dag til dag levering. Kalkfarve.

Der er 25 varer.

Viser 1-25 af 25 element(er)