Bindingsværk – Behandling og vedligehold

Bindingsværk behandles almindeligvis med en trætjæremaling (og ikke en ren trætjære), da man ønsker en kulørbestandig behandling som ikke misfarver tavlerne. Man kan også vedligeholde træværket på sit bindingsværkshus med linoliemaling, hvis træet er sundt og hårdt. Køb materialerne i webshoppen (følg links). Hurtig levering efterstræbes. I webshoppen kan du også købe St. Astier kalkmaling til tavlerne. Før i tiden kalkede man ofte også træværket, man kalkede “over stok og sten”, især på Sydsjælland, Lolland-Falster og Møn.

Gammel lukkende maling og ikke-åndbare fyldninger må først fjernes, i hvert fald det der sidder løst. Meget af det danske bindingsværk er behandlet med den giftige og lukkende stenkulstjære, og denne skal også fjernes. Kan man ikke overkomme at fjerne det hele, må bunden af konstruktionen prioriteres, da det er hér vandet ophobes. Mange gange hænger træet netop disse steder i rådnende laser og viser med al ønskværdig tydelighed hvad forkerte = lukkende overflade–behandlinger i sidste instans fører til.
Til en vis grad kan gode, nærende og åndbare materialer som linolie og trætjæreprodukter virke stabiliserende og genoprettende på træt og mørt gammelt træ, så evt. udskiftning af bindingsværk kan minimeres.

En lille vejledning til istandsættelse af bindingsværk:
Grunding? Hvis træet er meget tørt og mørt, eksempelvis på sydsiden, kan man grunde det med en letflydende trætjæreolie type Dæksolie eller Finsk Træolie.  Man må ikke mætte det mere end at der stadigvæk er plads til trætjæremalingen i træets overflade. Der er vigtigt at få pigmenterne i trætjæremalingen helt ind i veddet.
Revner? Er der revner, hvor regnvand ophobes? I så fald kan man udbedre dem ved tjæring (evt.)  +  tjæret værk “Krakaværk”, som snoes og skubbes ind med en pind, + evt. pensling med trætjære + lidt kridt eller spartling med  trætjærekit. Man må bruge sin sunde fornuft og huske at det vigtigste er at vandet kan slippe ud, og selv om trætjærekit kan ånde, så lukker det meget mere end hvis man kun bruger tjæret værk. Øvrige revner er kun kosmetiske, og lukker man dem kan man risikere at lukke fugt inde. Store revner/skader mellem mur og bindingsværk kradses godt ud, 4 cm hvis man tør, og fuges med grov kalkmørtel iblandet fæhår
Slutbehandling. Med en dækkende trætjæremaling. I mange tilfælde sort, men det kan også være brun eller rød. Sydsiden skal måske have to behandlinger, eksempelvis forår + efterår.
Pas på kalkrester – de misfarver! Rens bindingsværket omhyggeligt for kalkrester inden du tjærer, ellers slår de igennem som gule misfarvninger. Brug stålbørste eller sandpapir, bagefter forsigtigt eddike eller 32% eddikesyre. Skyl efter med vand.

Hyppige spørgsmål:

Kan man også bruge linolie + linoliemaling? I princippet ja. (Du kan også bruge kaseinfarve, eller simpelthen kalke  “over stok og sten”. Men trætjæren er mere fyldende, og det er nemt at få materialerne træ-trætjære-tjærekit og tjæret værk til at fungere som en formbar helhed. Du må IKKE bruge linoliekit  i stedet for trætjærekit. Linoliekit bliver hurtigt tørt og hårdt, til forskel fra tjærekit. De tjærede materialer ligger og “hygger sig” i revner m.v. og kan slå igennem som misfarvninger hvis man maler med linoliemaling ovenpå. En forudsætning for at trætjæreprodukterne virker er dog, at træet kan absorbere, dvs det må ikke være afvisende. Derfor bliver det ikke så godt hvis bindingsværket fra tidligere er behandlet med plastmaling, alkydmaling eller en forseglende grundingsolie. Så bliver resultatet smukkere med linoliemaling – men det bedste er at få fjernet de forkerte materialer. – Vil man male med linoliemaling ovenpå stenkulstjæret overflade, skal man skrabe ned til træet først, så der er en god bund for linoliemalingen. Der vil altid være en vis risiko for at stenkulstjære slår igennem som misfarvning.

Nyt bindingsværk: Hvor meget skal man tjære? Den der har repareret store mængder af gammelt bindingsværk kan konstatere, at der aldrig blev tjæret rundt omkring tømmeret – kun på ydersiden, hvis der altså blev tjæret. Det er dog god praksis at tjære undersiden af bundremmen. Desuden giver det god mening at komme en slat trætjære i samliner f.eks. stolpehuller. Det kan heller ikke skade, at tjære hele vejen rundt, mens man alligevel er igang. Så længe man undgår 1. At tjære så tjærelugt ledes ind i huset, og 2. At tjæren komme i kontakt med kalk, det giver misfarvninger.

NYTTIGE FORBINDELSER:

Langtidslagret egetømmer til bl.a. bindingsværk: egetrae.dk Bidstrup Gods
Bidstrupvej 1, 8870 Langå
tlf. 86468021

Udførelse og reparation af bindingsværk:
-Fløstenholt Savværk
v. Erik Therkelsen
Børkop Skovvej 105, 7080 Børkop
tlf. 75867585
-Tømrermester Søren Rasmussen
Gartnervænget 4, 4772 Langebæk
tlf.23670058
www.bindingsvaerk.dk

Se også:
www.bygningsbevaring.dk
http://www.bygningskultur.dk

Et par referencer:

Studestalden Bindingsværk på Fyn fra 1500-tallet.

Kirkestræde 20, Køge Bindingsværk, Danmarks ældste daterede bindingsværkshus.