Kan man male med linoliemaling på metal?

Køb linoliemaling i webshop.

Allbäcks linoliemaling kan med fordel bruges på metal, især jern, hvor den vil virke som rustbeskyttelse. God som radiatormaling! Linolien udvider sig i tørreprocessen, fylder de bittesmå hulrum ud, og forhindrer derigennem kontakt med ilt og fugt – forudsætningerne for rust! Allbäck linoliemaling er 100% vand- og luftfri, samt har den helt rigtige klæbrighed til metalmaling. Pigmenterne indeholder 0% vand.

Før i tiden brugte man linoliemaling i stor stil til sporvogne, lygtepæle, beslag og lignende.

Der males minimum 2, men hellere 3 lag på det rene og tørre metal. Temperaturen bør være minimum 14° C for at undgå kondens.

Traditionelt bruges pigmentet jernmønje til rustbeskyttende linoliemaling. Men ifølge producenten Allbäck er ethvert pigment velegnet til rustbeskyttelse, blot man affugter det. I en pose pigment vil der altid være en vis procent fugt, hvilket de færreste producenter er klar over, og da det gælder om at holde fugt og ilt væk fra jernet, så er det vigtigt at pigmentet er helt tørt – og at der ikke er luftlommer mellem pigmentkornene. Det sidstnævnte sørger Allbäcks omhyggelige produktionsmetode for, hvor olien omslutter hvert pigmentkorn.