Skimmel, alger, råd og svamp

Lad mig starte med at sige, at jeg ikke har haft tilbagemeldinger på problemer med skimmel osv. angreb, udover de der kan tælles på én hånd – og de skyldes efter hvad jeg kan se alle som én uhensigtsmæssig brug af produkterne.  Men i og med at produkterne for hvert år når ud til  et bredere publikum, så vil jeg gerne komme problemer i forkøbet, ved at udbygge min information om emnet. Det er træls, når det flotte resultat skæmmes af sorte pletter!

Trætjæreprodukter, kalkmaling og linoliemaling er, groft ridset op, de muligheder vi har til udendørs flader. Trætjære og kalk kræver ikke mange ord i denne sammenhæng, fordi angreb på dem er stort set ikke-eksisterende. Kalk er naturligt basisk, og dermed antiseptisk, samt desuden fugtabsorberende. Trætjære er som miljø uinteressant for mikroorganismer. Begge er bløde og langsomt forvitrende, hvilket i sig selv virker selvrensende og gør det yderligere svært for mikroorganismer at få fodfæste. Begge er meget diffusionsåbne.

Med andre ord: Bruger du kalk elle trætjære så behøves du ikke at udvikle den forståelse for emnet, som linoliemalingen forudsætter. (Indendørs skal du være opmærksom på, at limfarve, naturmaling, Linus og kaseinfarve er uegnet til arealer  med fugtproblemer, såsom kældre o.l. Her kan du med fordel bruge kalkmaling.)

Men linoliemaling har bestemt sin berettigelse bl.a. på grund af sin exceptionelt gode holdbarhed, velegnethed på høvlede flader, og selve det æstetiske udtryk: Filmdannende i modsætning til det helmatte. Og sammen med Alläcks linolie og linoliekit udgør linoliemalingen et system, som især på vinduer er uovertruffent.

Før jeg fortsætter til skimmelproblematikken, så tager vi lige et hurtigt kik på alger, råd og svamp:

Grønalger skyldes først og fremmest luftbåren kvælstof, ikke mindst fra de mange svinefarme. Algerne kan få fodfæste på mange typer af overflader inkl. glas og sten. De trives bedst hvis overfladen kan holde på fugten, dvs. i skyggen og gerne på porøst underlag. Alger er irriterende, men nemme at fjerne, f.eks.  med dette algemiddel.

Råd og svamp kommer så sikkert som amen i kirken, hvis træet er vedvarende vådt. Det skyldes typisk forkert konstruktion, eller diffusionstætte behandlinger som akrylmaling og alkydmaling. Det absolut vigtigste er altså at træet kan ånde. Man forebygger altså normalt ikke råd og svamp ad kemisk vej, medmindre det er tale om sårbare konstruktioner. Rådfør dig med en erfaren tømrer, restaureringsarkitekt el.l.  Har man først fået råd og svamp, skal man søge hjælp hos en specialist, som til at starte med kan hjælpe med at artsbestemme svampen.

Så til vores “darling”, skimmelsvampen:

Skimmelsvamp er ikke farligt for træet som sådan, men skæmmende.

Linolie kan ikke uden videre bruge udendørs, da uforarbejdet linolie indeholder næringsstoffer for  skimmel.  Typisk for den moderne tids tankegang, har man forsøgt at forgifte sig ud af problemet. Det er i mange tilfælde en falsk tryghed! Jeg har set og hørt om masser af eksempler på linoliebehandlinger med fungicid (svampegift), som alligevel er blevet slemt angrebet af skimmel.  (N.B. Mange tror desuden at fungicid også virker på råd og svamp, men det har kun en effekt på skimmel.)

Går man tilbage til de historiske kilder, så kan man også se, at en af de helt grundlæggende læresætninger er, at linolien skal renses for de proteiner og “slimstoffer”, som giver næring til skimmel. Allbäck Linoliemaling har renset deres linolie siden virksomhedens start i 1982. De har i alle år ikke brugt en dråbe svampegift! Og referencer helt tilbage til 1982, dokumenterer at produkterne klarer sig særdeles godt. Men betegnende for Allbäck, så er de ikke nøjedes med at se isoleret på linoliens kemi, men betonet nødvendigheden af en helhedsmæssig tilgang. De vigtigste punkter:

– Træet skal helst være høvlet. Belægninger sætter sig nemlig nemmere fast på en ru overflade. En overflade som ikke er glat, kan tildels kompenseres ved flere strygninger.

– Træet skal være rent, tørt og uden belægninger.

– Træet skal mættes med Allbäcks kogt eller rå linolie, for at undgå luft- og fugtlommer.

– 3-4 strygninger. Er der ikke nok lagtykkelse, så kan malingsfilmen ikke afgive fugt effektivt. Dertil giver tilstrækkelig lagtykkelse den ønskede glattere overflade.

– Tilsæt 15-20% zinkhvid linoliemaling til hvide og lyse farver. Samt på udsatte steder til alle andre farver, undtaget de helt mørke. Zink er naturligt skimmelhæmmende, samt gør  malingen lidt hårdere og dermed mindre indbydende for mikroorganismer.

– Træets kvalitet. Som regel er ældre træ i f.eks. vinduer virkelig godt. Pas på med nyt træ. Før i tiden brugte man som en selvfølge kerneved, der var fældet om vinteren, hvor stofskiftet og dermed indholdet af næringsstoffer er på et lavpunkt. Det skovede træ bør naturligvis opbevares tørt indtil det skal bruges.              I dag styrer kvantitet frem for kvalitet. Det siges, at på de store savværker sorterer man sågar det mest harpiksrige træ fra som affald, da maskinerne ellers vil blive overophedet p.g.a. modstanden og antænde træet!         I gamle dage, da materialerne var mere værdifulde end tiden, var man også helt klar på hvad der skulle vende op og hvad der skulle vende ned, og tilsvarende hvad der skulle vende ud og hvad der skulle vende ind. (Test din tømrer….!)           En af konsekvenserne af denne løsagtige omgang med træ er skimmel m.v. angreb, som kan vokse op gennem selv den bedste linoliemaling! Er træet alt for sølle må man overveje, om man i det hele taget skal bruge linoliemaling. Kalk og trætjære vil være mere modstandsdygtigt. Vælger man alligevel linoliemaling, så er det en god idé at behandle med Rodalon, Boracol eller lignende før man maler med linoliemaling. Boracol forebygger den blåsplintart, aureobasidium, som til udseendet ligner skimmel, men som vokser op fra træet gennem malingen, og altså ikke som almindelig skimmel gror fra overfladen.

– Hold træet rent ved nænsom afvaskning med linoliesæbe. Tag eventuelle belægninger i opløbet. Vær opmærksom på f.eks. pollen fra fyrretræer, de kan forurene en malet flade som veritable madpakker med masser af næring til diverse mikrober.

– Hvis du skal male en skimmelangrebet overflade med linoliemaling, så  viser erfaringerne, at vask med Rodalon 1:1 med vand  eller eddikesyre 1:3 til 1:5 med vand er effektivt. Efterskyl med rent vand. Eddikesyre kræver mere skrubben. Om du dermed har kommet angrebet til livs eller ej, vil altid være forbundet med en vis usikkerhed. Hvis det drejer sig om at behandle en angrebet malet overflade, så skal man være nænsom så man ikke ødelægger malingen.

Man er altså bedst tjent med at udvikle et helhedssyn på belægnings-problematikken. Og bruge sin sunde fornuft.

Vinduer skal man generelt ikke være bekymret for, selv om de er hvide. De er lavet i kvalitetstræ, og desuden bliver de som regel rengjort en gang imellem, og endelig er de overskuelige i størrelse. Hvorimod en stor hvid facade – her gælder det om at gå med livrem og seler! Tager vi derimod sort, så er der ingen grund til nervøsitet. Netop med sort kan man tillade sig at gå på stort kompromis, og slippe rigtig godt afsted med f.eks. at  give en stor ru facade direkte 1 gang og færdig.

Vil du fordybe dig i seneste forskning i emnet belægninger, så kan jeg henvise til to svenske rapporter skimmel og alger på træ samt denne videnskabelige artikel fra Sveriges Tekniska Forskningsinstitut om belægninger på træfacader.