Farvehandel med traditionel og bæredygtig maling

I denne farvehandel kan du bestille malervarer med mange anvendelsesmuligheder inde, ude og maritimt. Vi bestræber os på et relevant sortiment, god service, brugbare anvisninger og inspiration med billeder og baggrundsinfo. Produkterne bruges ikke mindst til vedligehold og renovering af gamle huse og træskibe. Men maling fra denne farvehandel finder også i stigende grad vej til moderne nybyggeri, og "almindelig vedligehold", hvor langsigtede løsninger og totaløkonomi vægtes højt.

Det gode håndværk

Producenterne er mindre virksomheder - hovedsagelig nordiske, og ofte gamle. Produktionen er lavteknologisk og båret af det gode håndværk. De vigtigste råvarer er fornyelsesbare / selvfornyende, eksempelvis træ og hør. Resultatet er om ikke økologisk maling, så i hvert fald miljørigtig maling, uanset hvilke parametre vi kikker på: CO2, vugge-til-vugge, arbejdsmiljø og indeklimabelastning.

Karakterfuldt resultat

Malervarer fra denne farvehandel er gennemgående funktionelle, drøje og uproblematiske at påføre med et smukt og sjælfuldt resultat, som harmonerer med gammelt og nyt. Behandlingerne skaller ikke af, men slides langsomt, hvilket giver nem vedligeholdelse. Byggematerialernes holdbarhed forlænges, da behandlingerne både mætter og kan ånde.

Indendørs maling

Interiørmaling fra denne farvehandel har en meget enkel sammensætning, som ikke belaster indeklimaet. I modsætning til vandbaseret plastmaling indeholder de ikke blødgørere og sundhedsskadelige konserveringsmidler. Det er altså MI-fri maling. Og hvis du selv blander din egen indendørs maling med ingredienser fra denne butik, dagligvareforretningen og vandhanen - ja, så ved du med garanti hvad der er i!

 

  • 755.00 kr

    Når et nyt hus skal være sort, sker det at man vælger en laserende = gennemsigtig behandling, som med sin lethed fremhæver, at huset er nyt.  På billedet arkitekt maa Jan Henrik Jansens prisbelønnede sommerhus på Møn.

    755.00 kr
  • 1,865.00 kr

    Meget smuk rød, som kan "bære" de helt store flader!  Fra den legendariske svenske producent Stig Björklund. Særdeles gennemprøvet. Mange referencer. På ren fyrretjære og ægte Falurød pigment.  

    1,865.00 kr
  • 475.00 kr

    50% bruntjære og 50% Fyra Vindar linolieblanding med funghicid. Gyldenbrun. Relativt god holdbarhed pga den lidt mørkere farve. Patinerer/slides især på sydvendte flader.

    475.00 kr
  • 795.00 kr

    Med denne trætjæremaling, som allerede er blevet lidt af en klassiker, får du et mat og stoflig, harmonisk og sjælfuldt resultat. Åndbar, med god strygbarhed. Mætter og stabiliserer træet.  Til nye og gamle huse. Facader, spånbeklædninger, bindingsværk. Mange referencer.

    795.00 kr
  • 545.00 kr

    All round gylden klassisk og trætjærebaseret behandling. Smuk gylden farve. Fremhæver skønheden hos nyt træ, men patinerer/mørkner, især på sydvendte flader. Indeholder vegetabilsk terpentin.

    545.00 kr
  • 755.00 kr

    Efter ønske fra mange kunder, er denne sort med brændt umbra i, kommet med på programmet. Virker mere sort i starten, men de brune pigmenter træder gradvist frem.

    755.00 kr
  • 170.00 kr

    Især til problematiske revner i bindingsværk. Smidigt og til en vis grad åndbart kit som bliver ved med at være blødt i lang tid.

    170.00 kr
  • 765.00 kr

    En perle af en klassiker. Farve og konsistens som konjak! Den finske milebrændte fyrretjære giver den unikke, ravagtige lød med rødligt gyldne undertoner.  

    765.00 kr

Facebook - Følg os på Facebook

Har du spørgsmål?

Har Du brug for at drøfte løsningen
af en opgave - lille eller stor - eller har du generelle spørgsmål til
produkterne så er Du altid velkommen til at kontakte mig på telefon
40265481 eller mail. Træffes i butikken efter aftale. Lukket i weekender og på helligdage.

Farvehandler Margareta Dahlström

Jeg der står bag Fyra Vindar er oprindelig fra Finland. Jeg startede virksomheden i 1997, først med kræsne farvehandlere og kulturarven (museer, fredede bygninger og træskibe) som min primære målgruppe.

Med venlig hilsen Margareta Dahlström, indehaver.