Allbäck Zinkhvid

Nyt produkt

Zinkhvid på 100% zinkhvid pigment.  2 dl passer til 1 l linoliemaling.

Tilsæt 15-20% Zinkhvid til hvid og lys maling udendørs, samt udsatte steder også til andre farver. Zinkhvid gør malingen hårdere, og har en naturligt skimmelhæmmende effekt. Zinkhvid kan tilsættes de allerfleste farver, da den har en meget ringe dækkeevne.

More details

105.00 kr inkl. moms

VIS MERE

Det anbefales en tilsats af zink til hvid og lys maling udendørs, samt også til mellemfarvede kulører på udsatte steder.

Belægninger af alger og skimmel opstår hvis der er næring og fugt.

Vær opmærksom på steder, som er fugtige meget af tiden, f.eks. nordsiden og partier som er i skygge det meste af tiden. Samt på steder hvor der er mange næringsstoffer, som kan sætte sig på overfladen og give grobund for belægninger. F.eks. pollen fra fyrretræer.

Udendørs kræves der typisk 3 strygninger for at få en god malingsfilm. Hvide farver skal typisk op på 4 lag.

Vær opmærksom på, at en savskåret overflade ikke er optimal for linoliemaling, som fungerer bedst på en høvlet bund. Man kan til en hvis grad kompensere ved flere strygninger, og ved evt. at tilsætte 10-15% linoliekit i første strygning.

Før i tiden vidste man, at træer skulle fældes om vinteren, og træet opbevares tørt. Om vinteren indeholder træet nemlig meget få næringsstoffer, da stofskiftet er på vågeblus. Sådant træ er meget modstandsdygtigt over for angreb af forskellig art. Der er eksempler på udskiftet træ på bygninger, som er malet med eksakt samme maling - men hvor de nye brædder hurtigt er blevet angrebet! - Splintved er mere tilbøjeligt til at blive angrebet end kernetræ.

Det er en god idé at holde øje med overfladerne udendørs, og holde dem rene ved nænsom afvaskning med linoliesæbe i vand.

Bemærk at trætjære og kalkmaling har bedre resistens mod diverse belægninger. Man må afveje fordele og ulemper mod hinanden. Linoliemalingen er den suverænt mest holdbare og dermed mindst vedligeholdelseskrævende maling. Desuden er der forskel på udtrykket, samt hvilke overflader de virker bedst på.

Læs tekst på Fyra Vindar Blog om hvordan du undgår skimmel, alger, råd og svamp.

Læs mere om emnet skimmel og alger på træ samt denne videnskabelige artikel fra Sveriges Tekniska Forskningsinstitut om belægninger på træfacader.

 

ADVARSEL: Linolie og linoliemaling kan selvantænde i porøst materiale - destruer straks klude og lignende, læg dem f.eks. i en spand vand.