Allbäck Sort

Nyt produkt

Sort. NCS: 9000-N. Helt sort, meget smuk også på façader, inkl. oveni fejlslaget behandling af anden type - ring for nærmere vejledning. Kan også bruges på bindingsværk i stedet for trætjæremaling.

More details

340.00 kr inkl. moms

VIS MERE

Normalt skal man med linoliemaling give grunding med linolie + mindst 3 strygninger, det gælder især udendørs. Dette giver også det i særdeleshed mest holdbare resultat, med en indledningsvis halvblank og med tiden mere mat malingsfilm.

Med netop den sorte kan man imidlertid godt tillade sig, på en tilpas sugende overflade, at give ét enkelt lag maling uden grunding! Resultatet bliver mat, og minder faktisk en del om sort trætjæremaling, og har en vejledende holdbarhed på 7-8 år. Herefter kan opfriskes let med Allbäck kogt linolie eller linolievoks.  Denne behandling er efterhånden leveret med godt resultat til utallige udvendige små og store overflader, inkl. mange huse.  Materialeudgiften er naturligvis betydeligt lavere end olie + tre strygninger, og arbejdsindsatsen ligeså.

Det optimale resultat med 1-lagsbehandling fås på ens sugende underlag. På et mættet eller afvisende underlag (f.eks. gammel akryl- eller alkydmaling) vil resultatet tendere at stå uensartet blank/mat. Efterhånden vil det blive mat af vejr og vind, men det kan gå langsomt på nordsiden og under udhæng. På et mættet/afvisende underlag risikerer du desuden en mærkbart reduceret holdbarhed, hvilket skyldes at malingen tørrer ud før tid. På en sådan overflade er det bedre at give 3 fulde strygninger (men uden grunding, hvis træet ikke kan suge).

Hvis underlaget er sugende, så er rækkeevnen for et lag direkte uden grunding, typisk noget mindre end ellers, f.eks.  13-15 m2/. Er træet meget tørstigt kan man fortynde malingen med f.eks. 25% Allbäck kogt linolie.

 

 

Til evt. grunding (sugende træ udendørs) anbefales Allbäck kogt linolie eller Allbäck rå linolie.

ADVARSEL: Linolie og linoliemaling kan selvantænde i porøst materiale - destruer straks klude og lignende, læg dem f.eks. i en spand vand.