St. Astier Kalkmaling 999 Koksgrå
search
  • St. Astier Kalkmaling 999 Koksgrå

St. Astier Kalkmaling 999 Koksgrå

520,00 kr.
Inkl. moms

Kalkmaling 5 liter. Rækkeevne 6-12 m2/liter for den klassiske variant. Påregn 2 lag. Flere lag giver øget holdbarhed. Til ude og inde. Påføres med pensel med lange naturhår. S 6000-N Det er desværre ikke muligt at lave en helt sort.

Kvantum
Antal

Kalkmalingen fra Saint-Astier fås som noget nyt i tre varianter:

  • Den klassiske tynde og pjaskede - som er prisbillig og rækker 6-12 m2 per liter, som bør påføres med god pensel med mange tynde naturhår.
  • Med 100 g fyldstof per liter, som er noget dyrere og rækker 6-8 m2 / l, kan pensles eller rulles. Udligner mindre ujævnheder og ridser.
  • Med 300 g filler /l, rækker 4-6 m2 / l, kan pensles eller rulles. Udligner revner på op til 3-4 mm.

Kalkmaling fra St. Astier binder, til forskel fra de fleste andre kalkmalinger, ikke kun på kalkpuds, men på stort set alle underlag, der kan absorbere en smule. St. Astier kalkmaling binder således også på silikatmaling, cement, gips, puds, finpuds, sandspartel, grundpapir, mursten, blokke, beton, emulsionsmaling samt på ubehandlet træ, og sågar gammel slidt olie- og acrylmaling (plastmaling).  Må ikke påføres på glatte eller polerede materialer. Er du i tvivl, stænk lidt vand på overfladen. Er overfladen skyende så vandet løber ned i dråber i stedet for at absorberes, vil malingen ikke binde. Ofte kan man i så fald slibe sig til en overflade der kan binde.

 

Vejledning:

Rør spandens indhold af pulver og evt. tilhørende pigmenter op med den halve foreskrevne vandmængde, med piskeris eller lignende. Tilsæt resten af vandet - op til den stiplede streg - og rør rundt igen. Lad helst blandingen stå og trække natten over.

Påføringsbetingelser:  8 - 30 grader Celcius. Mal ikke i perioder med meget høj luftfugtighed / i meget fugtigt miljø. Overfladen skal være ren og fri for jord, snavs, alger, imprægneringsmidler og oliepletter. Løs kalk og maling skal fjernes. Pudsede og spartlede overflader skal være fuldt afhærdede.

Overfladen skal altid forvandes med rent vand før kalkning. Påfør vandet med kalkkost/pensel eller vandforstøver.

Omrør malingen grundigt før du går i gang. Omrør jævnligt under arbejdet. Bemærk, at kalkmaling - i hvert fald den klassiske, pjaskede -  ved påføringen er nærmest gennemsigtig. Derfor er det særlig vigtigt at huske at røre rundt, da man først kan se resultatet dagen efter.

På grove eller meget sugende overflader, bør første lag tilsættes 1/3 vand.

Påfør malingen med en kraftig langhåret pensel af god kvalitet med naturhår. Suppler gerne med en radiatorpensel til beskæring rundt vinduer osv. (Varianterne med filler kan også rulles på.)

Dyp kun den nedre tredjedel af penslen i malingen. Træk malingen tyndt ud i korte, krydsende strøg. (Alternativt: Arbejd i lange lodrette strøg, fra overfladens bund til top og ned til bund igen, i én bevægelse.) Stryg meget tyndt, men udfyld alligevel alle små revner og fordybninger. (Varianterne med filler i påføres mere fyldigt.)

Arbejd hurtigt og uden pauser, én hel flade ad gangen, for at undgå synlige overgange og samlinger. Kan overgange ikke undgås, må man sørge for at holde dem fugtige. Brug evt. vandforstøver for at udsætte tørringen. Indendørs kan du evt. gøre gulvet vådt for derved at holde luften tilpas fugtig og forsinke tørringen. Ved store flader må man være flere om at arbejde. Øv dig på mindre flader, så du kommer ind i rytmen og lærer produktet at kende! Efterstræb et ensartet resultat uden striber. Jo kraftigere farven er, jo bedre skal man generelt have styr på håndlaget.

Rammer man forkert med malingen, feks stænk på vinduer, så kan man tørre dem af straks med en svamp med rent vand. Tørret kalkmaling kan vaskes væk med eddikesyre blandet  med vand (brug handsker).

Vent 12-14 timer mellem hvert lag. 2 lag er i reglen nok. Flere lag giver stærkere resultat. På stilladskrævende bygninger anbefales derfor 3-4 lag.

Penslen skylles efter brug grundigt i rent vand.

En nykalket flade må ikke tørre for hurtigt. Beskyt nykalkede flader mod direkte sol, tørrende vind og regn i 3-4 dage. Længere i fugtigt vejr.

Oprørt maling kan opbevares i op til et år i lukket emballage, tørt og køligt. Oprørt kalkmaling tåler ikke frost.

Sikkerhed: Kalkmaling er stærkt basisk og derfor ætsende. Brug beskyttelsesbriller og beskyt huden. Får du kalkmaling på dig, skyl straks grundigt  med vand. Sæt dig ind sikkerhedsforeskrifterne i databladet.

Holdbarhed og vedligeholdelse: Den kalkede overflade må kun vaskes med rent vand, dvs. ingen rengøringsmidler. Vejledende holder malingen 5 år per strygning. 2 lag giver 10 års holdbarhed, 3 lag 15 år osv. Holdbarheden er afhængig af udsathed, f.eks. slides malingen hurtigere i et fugtigt miljø. Overfladen patinerer smukt. Når man synes, at der er tid til at genbehandle, fjerner man blot partikler og evt. snavs, forvander og maler ét lag.

Ny vare