Jeg der står bag Fyra Vindar er oprindelig fra Finland.
Jeg startede virksomheden i 1997, først med kræsne farvehandlere og kulturarven (museer, fredede bygninger og træskibe) som min primære målgruppe.
Margareta Dahlström
Valserevet linoliemaling
Valserevet linoliemaling i suveræn kvalitet, fra mindre dansk producent. Det gamle trevalseværk river fortsat de klassiske danske nuancer, med håndværket i højsædet.
Materialet og selve farverne er ganske enkelt lækre: Portgrøn, Persiskrød, Københavnerbrun, Skagensgul med flere.
Vi vil især fremhæve den hvide. Den valserevne hvide består pigmentmæssigt af titandioxid og zinkoxid i korrekt blandingsforhold, så begge pigmenters egenskaber udnyttes optimalt. Udendørs er den valserevne hvide med fungicid det sikre kort til vinduer - vælg gerne varianten med fungicid. Den valserevne linoliemaling kan bruges i kombination med Allbäcks linolie og kit, som beskrevet i denne trin for trin vejledning til vedligehold af vinduer.
Inden døre er den valserevne hvide også unik, idet vi ikke har kunnet konstatere den gulning, der ellers er så typisk - og generende! - for hvid linoliemaling.
Udendørs kan vi fremhæve den sodsorte som en god og tilfredsstillende løsning, vi har leveret til adskillige hele huse, heriblandt mange deciderede problemhuse. Et enkelt lag solsort uden fungicid. Prøveopstrøg anbefales.
Leder man efter en rød, der både er flot og holdbar til store overflader udendørs, så har denne Persiskrøde vores varme anbefaling.
Farverne leveres dels friskoprørt på 3/4 liter, dels som økonomisk bland-selv på oliereven pasta med krystalfernis og sikkativ til hele 5 liter. Vejledning medfølger. Pigmentpasta bevarer sine gode egenskaber i mange år, hvorimod den oprørte maling er bedst som friskoprørt. Derfor, bland kun cirka den mængde du skal bruge.
Dag til dag levering efterstræbes, men påregn for sikkerheds skyld nogle dages leveringstid.
Særlige farvemæssige ønsker imødekommes ved manuelt oprøring efter NCS-kode og/eller tilsendt fysisk farveprøve, evt. suppleret med fotografi.
ADVARSEL: Linolie og linoliemaling kan selvantænde i porøst materiale - destruer straks klude og lignende, læg dem f.eks. i en spand vand.