Linolie udvindes af 100% hørfrø. Linolie er uomgængelig i traditionel og miljørigtig maling, med generationers erfaringer at høste af.
Linolie bruges som råvare ved fremstilling af farve og lak mv, men også til grundbehandling af træ. Linolie er helt uundværlig til mætning / imprægnering af træ inden maling med linoliemaling. Især udendørs, f.eks. vinduer, hvor det er vigtigt at man fylde træets porer, revner og hulrum op så der ikke er plads til fugt under malingen, og så træets tendens til at arbejde minimeres. - Det er almindeligt at blande linolie med trætjære, for at drage fordel af begge produkters gode egenskaber. Linoliens egenskaber er unikke: I kraft af den lille molekylstørrelse trænger den ind i hulrum i træets overflade, hvor den ved iltoptagelse under tørringen desuden ekspanderer ca 10-15%. Resultatet er tæt, stærkt, elastisk og samtidig åndbart. Linoliegrunding forebygger råd dels fordi fugten slipper ud, og dels fordi træet stabiliseres. Udendørs frarådes at man behandler med linolie alene, det giver en overflade med for svag skimmelresistens - også hvis der er funghicid = svampegift i.Det er vigtigt at man vælger den rigtige linolie til den konkrete opgave - ring eller skriv for vejledning. Hør dyrket på de nordiske breddegrader giver en optimal sammensætning af linolien til brug i maling.
ADVARSEL: Linolie og linoliemaling kan selvantænde i porøst materiale - destruer straks klude og lignende, læg dem f.eks. i en spand vand.
Brugen af linolie stammer fra Skandinavien. Linolie brugt som komponent i lim er fundet på 2.500 år gamle potteskår fra Fyn. (Kilde: Seniorforsker Jens Glastrup. Nationalmuséet.)
Bruges især til mætning af træ forud for maling med linoliemaling (samt lakering) ude og inde, samt penselpleje (til at hænge/stille pensler i). Allbäcks kogt linolie kan også bruges til samme formål. Producentens Allbäcks succés baserer sig ikke mindst på denne linolie, som resten af deres sortiment på sin vis udspringer fra. Intet er hér overladt til...
Denne olie er kogt, dvs iltet, samt tilsat en lille mængde sikkativ (tørrelse). Er ligesom den rå variant velegnet til mætning / imprægnering af træ inden maling med med linoliemaling, (samt lakering) ude og inde. Bruges desuden til at opfriske slidte linoliemalede overflader. 5 liter.
Lige dele bleget og kogt varmpresset linolie med 1% funghicid. Det er denne blanding vi med gode resultater i mange år har leveret til blanding med trætjære 1:1. Bland selv eller køb færdigblandet som Linotjære. 5 l.
99% kogt varmpresset linolie med 1% funghicid. Synonym med linoliefernis. 5 l.