Jeg der står bag Fyra Vindar er oprindelig fra Finland.
Jeg startede virksomheden i 1997, først med kræsne farvehandlere og kulturarven (museer, fredede bygninger og træskibe) som min primære målgruppe.
Margareta Dahlström
Pigment
Pigment i form af pigmentpulver = tørfarve er den vigtigste grundkomponent ved traditionel malingsfremstilling eller toning - grundlæggende består al maling af farvestof og bindemiddel. Siden gammelt har man brugt naturligt pigment i form af de s.k. jordfarver. Man har selv blandet sin maling - "købemaling" er historisk set ret nyt.
Det er sjovt at blande maling selv. Det giver en æstetisk frihed og man sparer penge. Samt man ved hvad der er i, og belaster ikke indeklimaet med skadelige blødgørere og konserveringsmidler, som er et generelt problem ved "almindelig" vandbaseret (plast)maling. Nogle af de traditionelle malingstyper er helt oplagte at blande selv, f.eks. kaseinmaling og andre limfarver, og slamfarve. Andre - f.eks. linoliemaling, og tempera - kan være sjove at prøve, men for de flestes vedkommende giver det mere mening at købe dem færdigt producerede, da de kan være både teknisk krævende og drilske.
Mosfarve "lofthvidt" - opskrift. "Verdens billigste og smukkeste maling". Kun til lofter i sugende materialer som puds o.l.
Kaseinfarve- opskrift. - Hvis det altså ikke er denne maling der er den billigste: Kan fremstilles af kernemælk,hjortetaksalt og pigment. Kan binde på de fleste materialer. Helt uundværlig ved istandsættelse af huse, netop fordi der er så mange muligheder og den kan blandes i en håndvending.
Kulturstyrelsens informationsblad om limfarve til vægge og lofter.