Jeg der står bag Fyra Vindar er oprindelig fra Finland.
Jeg startede virksomheden i 1997, først med kræsne farvehandlere og kulturarven (museer, fredede bygninger og træskibe) som min primære målgruppe.
Margareta Dahlström
Allbäck linoliemaling
Gennem flere årtier har Hans og Sonja Allbäck perfektioneret deres linoliemaling. Baseret på rene råvarer af høj kvalitet.
Der er over 30 standardnuancer. Yderligere nuancer kan blandes ud fra disse (findes opskriften i Allbäcks kartotek giver vi dig den kvit og frit ud fra NCS kode).
Malingen kommer brugsklar på 2 dl, 1 l og for de mest efterspurgte nuancer også 3 l.
Informativ video om Allbäck linoliemaling. Link til Lilla Handboken med tips, tricks og inspiration. Begge på svensk.
Allbäck baserer deres produktion på historiske kilder, bl.a. italieneren Cennino Cenninis bog fra 1300-tallet.
Men produkterne søger ambitiøst at opfylde nutidens og fremtidens krav på standardisering, miljø og arbejdsmiljø. Læs Rambølls udtalelse. Emissionstester viser lav emission ved påføring og over tid.
Omfattende restaureringsprojekter skaffer Allbäck international opmærksomhed. I 2013 istandsattes 3000 vinduer i Versailles slott med Allbäck Linoliemaling! Andre betydende internationale referencer er Amalienborg, Holkham Estate i England, Aakershus Fästning i Olso og Parlamentet i Ottawa, Canada
Normal fremgangsmåde: Udendørs træ grundes først med Allbäck rå eller kogt linolie (begge er lige velegnet). Ikke mere end træet straks kan tage imod - hellere for lidt end for meget! Det første lag linoliemaling kan males straks. Herefter tørretid ca 1 døgn. Malingen er overmalbar, når man kan trykke sin tommelfinger mod overfladen og vride rundt, uden at malingen følger med. Der males i alt 3 evt. 4 lag linoliemaling, idet man efterstræber en ensartet, halvblank film. Indendørs går man blot efter et smukt resultat, men udendørs er det vigtigt at få opbygget en tilstrækkelig lagtykkelse for at malingsfilmen effektivt skal kunne afgive fugt efter regn. Så lad være med at falde for fristelsen at kun give 2 lag. Det er især vigtigt med lyse og mellem farver, hvorimod man med sort kan vælge at male kun 1 gang direkte - uden grunding. Til de hvide og lysere nuancer anbefales tilsats af 15-20% zinkhvid linoliemaling for at give en stærkere og mere skimmelresistent overflade.
Linoliemaling er smuk og holdbar. Lindoliemaling skaller ikke af men nedbrydes langsomt. Ved at tilføre lidt kogt linolie eller linolievoks ca hvert 5. år, får du en meget nem og økonomisk vedligeholdelse. Da linoliemaling tillige bevarer konstruktionstræet godt, er behandlingen ofte det bedste valg ud fra en totaløkonomisk betragtning.
Rækkeevne 20 m2/l.
Linoliemaling lugter lidt når den hærder, men belaster ikke indeklimaet i det lange løb, til forskel fra dokumenteret sundhedsskadelig plastmaling.
ADVARSEL: Linolie og linoliemaling kan selvantænde i porøst materiale - destruer straks klude og lignende, læg dem f.eks. i en spand vand.