Linoliekit
search
  • Linoliekit

Linoliekit

165,00 kr.
Inkl. moms

Linoliekit fra Allbäck er et virkelig godt vindueskit. Det har den helt rigtige konsistens og klæbrighed/slip til nem og holdbar kitning af vinduer. Ligesom en seriøs mørtel indeholder forskellige kornstørrelser, så er dette vindueskit optimeret ved 3 forskellige partikelstørrelser, i nøje blandingsforhold. NYHED: Nu også på 2 dl glas (ca 400 g).

Kvantum
Antal

Fremstillet af svensk rå renset linolie og kridt. Dette er Allbäcks eget kit, specialudviklet til kitning af vinduer. Allbäck har istandsat og vejledt istandsættelse af vinduer i titusindvis, og hér er kittet en topprioritet på linie med linolien og selve linoliemalingen. Resultatet er et perfekt balanceret  vindueskit til formålet.

 

Fremgangsmåde: Dåsens indhold æltes til ensartet konsistens – al olie skal med. Kitningen foretages bedst  ved stuetemperatur.

Hvis man synes, at kittet er for "flydende" til eksempelvis reparation af kitfasen (= den kittede, synlige overgang mellem vinduesramme og rude), så kan man nemt fjerne lidt olie ved at ælte kittet på sugende pap. (Husk at destruere pappet forsvarligt for at undgå risiko for selvantændelse). En relativt tynd konsistens er derimod en fordel, når man skal trykke en rude på plads i rammen, så skal kittet være så blødt som muligt.

Vinduer:  Hvis træet kan suge linolie, så vil det suge olien ud af kittet, så kittet tørrer ud og ikke holder så godt. Dette undgår man ved at mætte træet med Allbäck kogt linolie eller Allbäck rå linolie (typisk vedligeholdelse og reparationer)  og/eller pensle med shellak forud for kitningen (især ved nykitning). Se vejledning til istandsættelse og vedligehold af kittede vinduer.  

Det er vigtigt at vinduets nederste kitfase (kit "strengen" mellem glas og træ) altid er hel, gå kitningen efter cirka hvert 5. år. Fjern løst, tørt kit og læg nyt kit i, eller brug "ymerkit", se nedenunder.

Det rigtige værktøj til at kitte med er en kitkniv, men man kan sådan set også improvisere (helt ned til sin egen tommelfinger), hvis det er mindre opgaver og der ikke forlanges perfektion.

Gammelt kneb til smårevner i vinduer og andet træ, samt genopfrisker træt, gammelt kit: Fortynd lidt kit med nogle dråber linolie (eller terpentin) til ymertagtig konsistens. Pensl det på rigeligt, lad suge ind i 15 -30 min, tør af. Kan overmales direkte. Dette enkle kneb kan forsinke træets ældning væsentligt!

Kittet skal overmales, direkte eller senest efter et par uger, med linoliemaling.

Opbevaring: Køligt, gerne nedfrosset.

Tørt og hårdt kit kan friskes op i mikrobølgeovn på nogle sekunder ved fuld effekt.

   Rengøring: Sæbe og vand. Kitspild på glas kan fjernes ved at man strør lidt kridt på det og børster det af.                              

 Linoliekit kan også bruges til spartling af smårevner, huller o.l. i træ generelt, forud for maling med linoliemaling. Men vær opmærksom på at træet er tilbøjeligt til at suge olien ud af kittet, hvormed kittets værdi og holdbarhed forringes betragteligt.

Ny vare

Du vil eventuelt også synes om