Linolievoks Hvid
Laserende hvidt. Perfekt til hvidning af fyrretrælofter og -vægge mv. Smudsafvisende.Nemt og økonomisk i brug. Påføres med klud eller ru svamp. Den behandandlede overflade er tør og brugsklar straks. 20-40 m2/l.
Skal ofte opblandes med Linolievoks Neutral for at farven ikke skal blive for dækkende og konsistensen ikke for kompakt.
Fremstillet af skånsk, kogt og renset linolie, bivoks, mangansikkativ.
Fortrinsvis til behandling af træ.
Gennemhærdet på 1-2 døgn, men på knaster op til 2 uger afhængig af hvor meget harpiks der er i knasterne og hvor meget voks der er påført. Voks skal påføres tyndt, især på knasterne.
Kan blandes med neutral (ufarvet) voks og med de andre farvevokser. Det farvede voks kan virke noget kompakt, den bliver betydeligt mere medgørlig ved opblanding med ufarvet voks.
Prøve "opstrøg" anbefales, da resultatet er afhængigt at overfladens karakter. Slebet træ suger mere voks og får mere farve end høvlet træ. Med en uensartet slidt overflade kan det være nødvendigt at slibe/høvle inden behandling med farvevoks.
Fremgangsmåde, umalet træ: Vask med vand med salmiakspiritus, svarende til ca 1% ammoniak i vandet. Lad tørre. Fremgangsmåden virker affedtende, og gør træet mere modtageligt. Slib evt. fiberrejsningen med fint sandpapir. Støvsug eller tør af med fugtig klud.
Opvarm gerne vokset i vandbad, og påfør det i et tyndt lag med klud eller ru svamp. Lad vokset suge ind i træet i nogle minutter. Tør overskydende voks af med gammelt frottéhåndklæde eller lignende. For meget voks giver en klæbrig overflade med ujævn glans. Hvis det er et gulv, skal det være muligt at gå på gulvet straks uden efterlade mærker.
Ved sugende overflade gentages behandlingen evt. efter 1-2 døgn. Gerne med ufarvet voks, da det er federe og lidt lettere at polere i.
Den voksbehandlede flade er silkeblød og kræver ikke efterfølgende slibning, men kan om så ønskes efterpoleres.
Efterpolering: Når vokset er helt tørt også på knasterne kan man, hvis man ønsker, polere med nylonstrømpe, klud eller polermaskine. Slid med stømpefødder giver naturlig polering!