Tonkinlak på metal
Tonkinlak er glimrende rustbeskyttelse på jern, stål osv. Tonkinlak er et godt og økonomisk alternativ til forzinkning af store emner.
På metal skal du bruge Tonkin Original. (og ikke den andre Tonkin-lakker)
Tonkin Original har en god vedhæftning på mange metaller, eksempelvis kobber, jern og aluminium. Fordi Tonkinlakken bliver ved med at være elastisk, følger den med når metallet bliver bøjet, får en bule el.l. Og fordi Tonkinlakken lukker for ilt- og vandmolekyler forhindres oksidering.
Den Franske Marine bruger årligt 30.000-40.000 Tonkinlak til behandling af deres stål- og aluminiumsskibe inden- og udenbords, både over og under vandlinien. Lakken pigmenteres til klare farver i de sidste lag.
Lakering af metal:
Overfladen skal være ren og fedtfri, gerne sandblæst el.l.
Der lakeres uden mellemslibning med mindst 24 timer mellem
lagene (+20º C). Man skal heller ikke vente for længe, så kan det gå ud over vedhæftningen.
Nogle eksempler på hvor mange lag der skal stryges:
Jern, stål o.l.: Min. 4 lag.
Kobber: Min. 10 lag.
Aluminium under vandlinien: Min. 10 lag.
Tonkinlak Original på metal er et spændende område, som rummer mange muligheder, ikke mindst fordi den er et godt arbejdsmiljøvalg med MAL-kode 00-1.
Kan du lide denne side?
Så vil du måske anbefale den?