Kan man male med linoliemaling ovenpå andre malingstyper?
Køb linoliemaling i webshop.
Ja, man kan godt male med linoliemaling på eksisterende anden maling som plastmaling (=”vandbaseret”) , alkydmaling (s.k. oliemaling) o.l. At vide dette, sparer én for masser af arbejde!
Naturligvis vil træet ikke kunne ånde lige så godt som hvis man sliber det hele ned til det bare træ. Samt hvis der opstår vedhæftningsproblemer mellem den gamle maling og underlaget, så vil det naturligvis også gå ud over linoliemalingen.
Det er altså en myte, at man skal slibe ned til bart træ. Det er tilstrækkeligt at fjerne løs maling, evt. slibe til pæne overgange mellem maling og bart træ, gerne linoliegrunde bart træ, og så ellers male løs. Eksempelvis på vinduer, kan det give god mening at slibe ned til rent træ på vinduesrammens nederste stykke, mellem hjørnebeslagene – så fugten kan fordampe frit. Samme logik kan man bruge på andre steder, eksempelvis bindingsværk og porte. Ofte sladrer eksisterende malingslag (plastmaling og alkydmaling) om hvor fugten forsøger at slippe ud – ved at malingen disse steder skaller af, og desværre også ofte ved at træet er mørt og råddent. Linoliegrunding eller et tyndtflydende trætjæreprodukt – eksempelvis Finsk Træolie – kan være nok til at gøre sådanne partier hårde og relativt sunde igen, men er skaden stor må der foretages udlusning / udskiftning af træ. Obs at trætjæreprodukter kan misfarve især lys linoliemaling.
I de første malingslag kan man se tydelig forskel på linoliemalingens blankhedsgrad de steder, hvor man har malet på gammel maling og de steder, hvor man har malet på det bare træ – hér vil linoliemalingen stå mat. Men med flere lag linoliemaling udlignes forskelle i glans, så det til sidst er ens halvblank over det hele – som regel efter tre lag linoliemaling.
Kan du lide denne side?
Så vil du måske anbefale den?