Kan man male med linoliemaling om vinteren?
Køb linoliemaling i webshop.
Hvis man vælger mellem dagene, kan man godt male med linoliemaling i vinterhalvåret.
Linoliegrundingen / første lag linoliemaling er det mest kritiske moment, idet træet skal være så tørt som muligt. På en god, tør og solrig eftermiddag plejer det at kunne lade sig gøre.
På dage med tør luft og gerne sol og blæst, kan man male med linoliemaling, selv ved minusgrader. Man kan blive overrasket over hvor hurtigt malingen kan tørre selv ved lave temperaturer. Det ser ud til at luftfugtigheden er en af de vigtigste faktorer m.h.t. tørringstiden.
Man skal ikke male på et underlag hvor der sidder frost. Hvis man venter til lidt op ad formiddagen, så plejer eventuel frost at være fordampet.
Det er sikrest at afslutte arbejdet et par tre timer før solnedgang, af hensyn til eventuel aftendug.
Hvis der kommer nedbør i tørringsperioden, bør der overdækkes.
Det er en god idé at varme malingen lidt, f.eks. i vandbad, så den bliver nemmere at stryge tyndt. Alternativt kan man fortynde med op til 5% Allbäck kogt linolie.
Kan du lide denne side?
Så vil du måske anbefale den?