Hvad består linoliemaling af?

Køb linoliemaling i Fyra Vindars webshop.

En god linoliemaling består kun af 3 ingredienser, nemlig linolie (som er presset af hørfrø), pigmenter (farvestof) og – for at få linolien til at tørre – en lille smule tørrelse (sikkativ, i dag mest mangansikkativ eller koboltsikkativ).

Linoliemaling har altså en meget enkel sammensætning! Egenskaberne hos en linoliemaling afhænger af råvarernes kvalitet og produktionsmetoden. Der er mange variabler: Hvor grundigt er de pigmenterne fordelt i linolien? Optimalt skal hvert enkelt pigmentkorn være omsluttet af linolie, hvilket kun kan opnås ved specialudstyr, såsom et traditionelt trevalseværk.  Hvilken kvalitet har linolien ? Er den koldpresset eller varmpresset? Er den rå eller kogt? Indeholder den skimmelnærende stoffer? Er pigmenterne affugtede, eller indeholder de en vis procentdel fugt?

Det har været besnærende for producenter at give sig i kast med produktion af linoliemaling, da det tilsyneladende er et så ukompliceret produkt. Denne fejlvurdering har resulteret i linoliemaling med problemer med tørretid, skimmelangreb og fremtrædende penselstriber, hvilket har skadet linoliemalingens ry. Det har vist sig, at fremstilling af god linoliemaling kræver seriøsitet , specialviden og specialudstyr.  Fyra Vindar var 10 år om at finde frem til et par rigtig gode producenter af linoliemaling, som fuldt ud har levet op til forventningerne, og det er svenske Allbäck Linoliemaling og danske Original Linoliemaling. Begge producenter er dybt forankret i traditionen, og meget omhyggelige omkring produktionen. På grund af at Allbäcks Linoliemaling er så brugervenlig – brugsklar fra dåsen, samme dåse ude og inde, også små emballager -, så er det Allbäcks linoliemaling vi nu fører som standard – men vi er stadigvæk leveringsdygtige i Original Linoliemaling.