Miljøvenlig maling – Allbäck
Miljøvenlig maling er et udtryk man bruger i flæng. Efter min mening for tit, og for overfladisk. Miljøvenlig maling bliver brugt som plusord, hvor et produkt måske nok har miljøvenlige aspekter, men muligvis er mindre flatterende set i et 360° perspektiv. Hvor mange producenter kan bakke op omkring påstandene med fakta?
Jeg kender faktisk kun én malingsproducent, som har dokumenteret deres produktion fra alle facetter – og som oven i købet slipper fantastisk godt fra det, og det er den svenske producent Allbäck, også kendt som “Fönsterhantverkarna”. Se Rambølls generelle udtalelse om Allbäcks dokumentationsniveau, længere nede på denne side finder du rapporterne.Deres forhistorie er, at de som håndværkere blev syge af moderne byggematerialer, og besluttede sig for at producere sunde malervarer, på basis af linolie. Det var for over 30 år siden. Ægteparret Sonja og Hans Allbäck har været sande pionerer. Med klassisk svensk nørdet omhu og konsekvens har de lagt kimen til en nu stærk og blomstrende forretning, ud fra idealer om sundhed og miljørigtighed. Anstrengelserne lønner sig, viser det sig nu, hvor efterspørgslen på sunde byggematerialer slår igennem som en nødvendighed.
Også hvad den rent tekniske ydelse angår, ligger Allbäcks produkter i top. Det teoretiske grundlag hentede Allbäck via studier i hvordan linoliemaling blev produceret og brugt i linoliemalingens “guldalder” i 1700- og 1800-tallet – og tidligere! Italieneren Cennino Cenninis bog El Libro Del Arte – “Bogen om Malerkunsten” – fra formentlig 1300-tallet har således bidraget væsentligt til Allbäcks fundamentale forståelse af linolie og maling! Fordybelsen i traditionen har resulteret i nogle vigtige, grundlæggende indsigter, som producenter med en mere overfladisk tilgang har misset. Det er som om, at hvis man først har grebet en malingsteknologi grundlæggende rigtigt an, så viser fordelene sig på mange måder – bl.a. æstetisk, i form af økonomisk vedligehold og miljømæssigt. De gode ting følges ad. Det har jeg set mange eksempler på i malingens verden, og Allbäck er et af dem.
Allbäck har i 2012-2013 ladet Rambøll gennemanalysere deres to vigtigste produkter: Linoliemaling og Linus. Resultaterne er sammenfattet i BVD-rapporter, som bl.a. omfatter punkterne: Fuld indholdsdeklarering, livscyklusanalyse for råvarer, distribuering, brugsfase og bortskaffelse, indeklimabelastning. BVD Allbäck Linoliemaling. BVD Allbäck Linus. BVD er forkortelse for svenske Byggvarudeklaration, som står for en meget ambitiøs “kortlægning” af byggematerialer. Og de giver ikke ved dørene: Af 13 undersøgte linoliemalinger, får kun én – Allbäck – den eftertragtede “Grøn Pil”. Alle de andre får Rød Pil – nedad! Grøn Pil Allbäck Linoliemaling. Grøn Pil Linus.
Kan du lide denne side?
Så vil du måske anbefale den?