En videnskabelig undersøgelse fra Sverige påviser sammenhæng mellem PGE-forbindelser bl.a. i vandbaseret plastmaling  og udvikling af astma, allergi og eksem.

KarlstadPGEnov10

Rapporten melder ikke om hvorvidt de kritiske stoffer som undersøgelsen sætter lup på,  propylenglykol og glykoletre (det er organiske opløsningsmidler kaldet PGE-forbindelser) findes i al plastmaling.

Til sammenligning giver  linoliebaseret vægmaling, sk Naturmaling (= linolieemulsionsmaling, kompositionsfarve) et sundt indeklima, da der  ikke er risiko for sundhedsskadelig emission i det lange løb. Desuden er disse malingstyper mere diffusionsåbne (åndbare) end nogen anden type af vægmaling, hvilket også bidrager til et sundt indeklima. Andre eksempler på gode traditionelle malinger, som giver et godt indeklima er Allbäck Linoliemaling og Linus. Under “Miljøvenlig Maling – Allbäck” har jeg samlet Rambølls grundige rapporter med bl.a. emissionstests.

Problematiske er også de konserveringsmidler, som kan give kontaktallergi til både malerne og dem der opholder sig i huset.  Den tankevækkende udmelding kommer  på baggrund af Astma-Allergiforbundets  undersøgelse fra 2012 som viste, at 17 ud af 17 testede plastmalinger indeholder  det farlige konserveringsmiddel MI! Astma-Allergi slår på den baggrund alarm og efterlyser at politikerne griber ind før vi ser en reel epidemi. Blandt de farlige konserveringsmidler er metylisotiazolinon (“MCI” CAS 2682-20-4) og  metylkloroisotiazolinon (“MI” CAS 26172-55-4). At MI er tilladt i EU ligner “en stor fejl” ifølge seniorforsker Michael Dyrgaard Lundov fra Videncenter for Allergi. MI minder meget om MG, som blev forbudt i EU i 2008.

Læs mere om kontaktallergi fra vandbaseret plastmaling baseret på danske og finske  undersøgelser.

Til Fyra Vindar Farvehandel – Maling

Hi Out there

I thought it was about time to make a blog about linseed oil, pine tar, natural wood treatment, traditional paint, sustainable paint and so on.

I have been working professionally with these things since 1997 in Denmark. My origins as a Swedish-speaking Finn do matter in this case: These three countries offer very essential contributions to the understanding of pine tar and linseed oil and, in general,  traditional methods and materials. Together, this helps me to get a balanced view and it gives me the access to a vast mass of reference and contacts.

The story goes, as you may know, about the entrance of synthetic paints after the II World War – and of forgetting the old materials and methods. In Denmark, in the 1990’ies, there was a true linseed oil revival, with many entrepreneurs and ambassadors. Sometimes, unfortunately, there was also a lack of technical insight – it was a pretty careless period of trial and error.  Then, some crazy Swedish speaking Finn started speaking up about pine tar and the French varnish Le Tonkinois, and others joined in. Today, in spite of a kind of hangover from the 90’ies boom with its mistakes –  the traditional materials are widely recognized in Denmark, and I think in most of Scandinavia, as an option – or, when it comes to for example old windows, historical buildings, half-timbered houses, shingle roofs: A must.

This blog is my contribution as to sharing some “at this point” understanding about materials and methods, some thoughts and experience, with you. I’m looking forward to your comments and inputs.

HEY! I’m not saying that traditional and non-poison materials are the answer to every wood protection question. But I DO say that there are so many places out there, that it WOULD be preferred, if people knew more about theses things – and if they knew where to get the materials.

HEY 2! I’m not saying, that we should use the materials and techniques from 100 years ago – but rather, that we should continue building on the basis offered by tradition. Keep what’s worth keeping, and modify what should be modified.

If anyone should like to purchase the materials – please contact me (write a comment or call me at +45 40265481), and we’ll find a way.  (You can use the Fyra Vindar Webshop – link in column to the right –   for an overview of pine tars and pine tar products for sale, but ordering works only in Denmark.)

Yours,

Margareta

P.S. This is a sort of test. I’m slowly adding a text now and then, to see how it works – and perhaps later I’ll publish the blog in a separate English version.

HOLDNINGER

“Det trænger til at blive malet….” Hvor tit har man ikke hørt folk sige det! Og vist kan det da være rigtigt, at tingene trænger til at blive malet. Men det er ikke ligegyldigt med hvad og hvordan. Det er, hvad denne lille tekst omhandler.

Op til 1950-erne var malerarbejde og vedligeholdelse i det hele taget ikke så indviklet. De materialer man brugte var nedbrydelige og åndbare, og man havde en god fornemmelse for hvordan de  skulle bruges. Man byggede på generationers erfaringer.

De syntetiske produkter, som kom frem efter 2. verdenskrig (alkydmalingen blev rent faktisk udviklet under Hitlers styre, for at undgå afhængighed af linolie som råvare til linoliemaling!), var væsensforskellige fra de traditionelle produkter. De var nemme at påføre og få et flot resultat med. Men: De var som regel stærkere/ mindre nedbrydelige end det, de skulle beskytte, samt lukkende dvs. ikke åndbare.

Især udendørs er konsekvenserne tydelige. Det myldrer desværre af eksempler på skallende tykke malingslag på eksempelvis facader og vinduesrammer. Jo, det trænger til noget maling. Men tænk dig om, før du bare klasker det første det bedste på, for at lette samvittigheden. Du kan nemlig altfor nemt komme til at gøre ondt værre!

Logikken udendørs er, at bygningens materialer (mursten, træ) skal beskyttes af materialer, som er åndbare og svage. To ting der hænger sammen. Puds, kit og maling er et offerlag, hvor malingen skal være det svageste. Bruger man for stærke og lukkende materialer, ses det hyppigt at behandlingen bliver skudt fra i flager af damptrykket og river lidt af underlaget med sig – hvis der da ikke “bare” går råd og svamp i den pga indelukket fugt.

Taler vi om udendørs træ, er det også afgørende at træet får tilført livgivende substanser i nogenlunde samme tempo som det bliver udtørret / nedbrudt af sol, vind, regn, frost. Trætjære og linolie virker stærkt revitaliserende  – væsensforskelligt fra syntetiske malervarer.

Det fine med de traditionelle materialer er, at deres nedbrydning “sladrer” om, at nu er der tid til vedligeholdelse.

Indendørs bidrager de traditionelle produkter til et godt indeklima, da disse vægmalinger er åndbare og ikke afgiver kemiske stoffer til omgivelserne, når hærdningen er afsluttet. Indendørs er holdbarheden nærmest ubegrænset.

Sidst men ikke mindst: De traditionelle materialer giver et smukt resultat.

Jeg er dog ikke “hellig”.  Til visse opgaver kan et syntetisk produkt være det bedste valg. Omvendt: Et “naturprodukt” er ingen garanti for et godt resultat.

Til Fyra Vindar – Farvehandel for traditionel, miljørigtig maling.