Maling af vægge o.m.a. med Linus

Her får du beskrevet hvordan man maler vægge, badeværelse mv. med Linus fra Allbäck. Det er en vaskbar, mat og åndbar interiørmaling, som indeholder linolie, vand, celluloselim, shellak og pigmenter.   Hent Linus-guiden som pdf.

Binder på de fleste underlag: Træ, malede flader, puds, tapet, limfarve, gipsplader, væv og pap. Stærkt sugende overflader kan grundes med Linus Primer, en vandig åndbar shellakopløsning (ikke nødvendigt).

Mange muligheder for at variere udtrykket – grov struktur eller glat. Velegnet til skabelonmaling.

Klarer varme, kan derfor bruges omkring pejse o.l.

Kan males op til linoliemaling uden at linoliemalingens olie trækker ud og laver pletter.

Nem at reparationsmale i.

MAL-kode 00-1, ingen blødgørere eller konserveringsmidler.

Rækkeevne cirka 10 m2/l afhængig af underlaget. Dr skal typisk males 2 lag.

1. Klargøring: Almindelig rengøring, ingen hysteri. Undgå basiske rengøringsmidler. Allbäck Linoliesæbe anbefales. Lad tørre.

2. Evt. grunding med Linus Primer.  Evt. knaster og harpiksfede steder lukkes med shellak. Lad tørre.

3. Rør overfladevandet ned i malingen, med piskeris eller manuelt. Lav prøveopstrøg, juster evt. konsistens – mere vand for glattere struktur.

Vægge & Loft: Arbejd med én flade ad gangen. Start med kanterne med pensel. Så den store flade med garnrulle (evt. pensel) i baner på ca 1 m, oppefra og ned. Farven sætter sig relativt hurtigt, så arbejd gerne med godt tempo, og relativt kølig rumtemperatur. Generøst med maling i rulle / pensel. (Bruger du en anden rulle end Fyra Vindars, så test den lige først, nogle ruller giver striber.)

Lad tørre i cirka 24 timer, tørringstiden er afhængig af lagtykkelse, luftgennemstrømning, temperatur og luftfugtighed. Tørringen kan irritere øjnene, sørg for god ventilation. Tørringen kan være langsommere og afgive mere lugt hvis linolien reagerer med noget i underlaget, f.eks. plastmaling.

4. Eventuelle ujævnheder,  striber eller for meget struktur kan korrigeres med let slibning. Mal andet lag.   Gentag processen med tørring, hvis der er brug for et tredje lag.

Linus er gennemhærdet efter nogle uger. Vær derfor forsigtig med vask og slitage i starten. Undgå basiske / alkaliske rengøringsmidler, de kan fremkalde gulning.

Rulle og pensel: Kan opbevares i malingen over natten. Ellers vask og tør: Grovvask i spand med vaskevand. Finvask i vasken. Brug Linoliesæbe eller Penselrens. Lad grovvaskevandet bundfælde. Det klare vand kan udledes i afløbet, og bundfaldet bortskaffes i dagrenovationen.

Maling til overs: Hæld lidt vand på overfladen og luk låget tæt. Malingen kan som regel opbevares i flere år, hvis den stadig er god (prøv at lugte), så skal den måske sis for klumper og tilsættes lidt vand for at blive som ny. Opbevar frostfrit.

Linus på møbler: Linus er en stærk maling på møbler,  med mange udtryksmuligheder. Mal med en blød pensel. Kombiner gerne med linolievoks som afsluttende behandling, for silkeblød og rengøringsvenlig overflade. Til hvid Linus, brug hvid linolievoks (ufarvet voks vil gulne lidt).

Linus som spartel: F.eks. til overgange mellem tapetbaner og andre ujævnheder f.eks. skruehuller, fungerer også som bredspartel til hele vægge. Hæld overfladevandet fra. Måske kan du bruge Linus som spartel direkte – en tynd blanding trænger ned selv i små ujævnheder. Eller du kan røre f.eks. 50% pimpstensmel i. Lad tørre, slib. Males.

Linus kan tones: Med pigmentpulver, efter eget behag eller med Allbäcks pigmentposer. Kan også tones med almindelig toner til vandbaseret plastmaling.

Ekstra effekt: Mal første lag med en kulør og andet lag med hvidt, slib den malede flade så  kuløren kan ses igennem.

Hvid på badeværelse: For at undgå gulning mørke steder f.eks. badeværelser, kan man tone med 10-20% Linus Grå.

Krympning efter første lag: På visse underlag kan Linus ”krympe” lidt efter første lag, men lad den bare tørre og efter anden gang er resultatet flot. Alternativt vent en time eller to og rul malingen over.

 

Linus kan sprøjtemales.

 

Husk lav prøveopstrøg!

Til Fyra Vindar Farvehandel forside.