Restaurering af gamle vinduer – Versailles Slot

Det giver god mening at restaurere gamle vinduer. Denne tekst omhandler ikke hvorfor man skal bevare gamle kittede vinduer, eller hvordan du kan istandsætte og male et gammelt vindue med linoliemaling. I stedet vil jeg fortælle, om ikke Historien, så en historie med rød tråd i, om bevaringsværdige vinduer.

 

Historien starter – eller slutter – med at linoliemalingsproducenten Allbäck i 2012 blev inviteret af ingen ringere end Versailles Slot for råd om korrekt vedligeholdelse af vinduer fra 1600- og 1700-tallet. 3000 på slottet, og 8000 i alt på slotsområdet! Repræsentanter for Versailles rejste bagefter den anden vej, for at besøge Allbäck i Ystad. Baggrunden var, at man nogle år tidligere, på Versailles Slot havde begået den udåd at male en del vinduer fra 1600-tallet med plastmaling, det vi i daglig tale kalder vandbaseret maling, eller akrylmaling. Allerede året efter begyndte malingen at skalle af, og det var tydeligt, at de gamle vinduer faktisk risikerede at blive hurtigt forfald, hvis man fortsatte med plastmalingen.

Allerede her slår historien en interessant krølle, idet franskmændene nu kontakter svenskerne for hjælp! Det burde nemlig være omvendt! Da Versailles blev opført af Ludvig d. 14, “Solkongen”, var det det mest pralende og pompøse byggeri i hele Europa, og slottet blev centrum for crèmen af det europæiske aristokrati. De ypperste håndværkere, materialer og teknikker blev brugt. Så da Stockholms Slot blev opført i 1700-tallet, tog svenskerne til Versailles for at lære af franskmændene. Og den svenske konge ophævede skråvæsenet så udenlandske – læs: franske – håndværkere kunne ansættes til byggeriet af Stockholms Slot.

Interessant, at traditioner har det med at overleve i udbredelsesområdets periferi, længe efter de er gået tabt hvor de opstod.

Da Hans og Sonja Allbäck blev inviteret til deres første besøg til Versailles, kunne de således straks konstatere, at vindueskonstruktionen ned i detaljerne var identisk med den på Stockholms Slot. Hvormed de fagligt set var på hjemmebane. I og med at de selv har restaureret i tusindvis af sådanne vinduer, og været involveret i (som leverandør af maling og/eller rådgiver) til andre titusindvis. Markante referencer er vinduerne på Amalienborg Slot og Universitetet i Lund, begge fra 1700-tallet.

Så ret beset var rådgivning, herunder nænsom irettesættelse af de franske håndværkere (!), og materialeleverance en nem opgave. Men opgavens prestige og omfang taget i betragtning, alligevel nervepirrende. Der kom en smuk  og inspirerende film ud af det, som blev vist i svensk TV i foråret 2014, forhåbentlig er det en man med tiden vil kunne se på nettet eller købe.

Opskriften på godt og vel 110 liter Versaillesgul er:

• 60 l Hvid
• 40 l Guldokker
• 2 l Sort
• 6 dl Engelskrød
• 8 l Zink
• 4 dl MV

Alt sammen Allbäcks linoliemaling, lige bortset fra MV. Som er????? Allbäcks hemmelighed! Mit gæt? En intens gul?

Og hvad kan vi lære af denne historie? En hel del, mener jeg, om værdien af kontinuitet, af at gå i dybden med tingen, at nørde med dem – at give det tid, og finde den rette balance mellem egen innovation og ydmyghed for traditionen.

Allbäcks egen historie omkring vinduer er, at de kastede sig over dem i 1980’erne, fordi det var lavstatus som andre ikke ville røre ved. De brændte først fingrene ordentligt, ved at male vinduer med alkydmaling (det gjorde man dengang), og give de påkrævede 5 års garanti, blot for at erfare, at malingen faldt af efter blot 2 år. Det kan man kalde lærepenge! Ikke så mærkeligt, at andre ikke ville røre ved vinduer. (Hellere udskifte dem!)

Mens Allbäck brugte masser af timer på at ommale vinduerne i henhold til garantien, så tænkte de sikkert rigtig godt. Og besluttede sig for at hente viden fra traditionen. For at være vindueshåndværker skal du faktisk til en vis grad være både maler, murer og glarmester, samt forstå samspillet mellem materialerne. Et gennembrud kom, da Allbäck lancerede deres Kitlampe, hvormed vinduerne nemt kan omkittes med minimal ødelæggelse af vinduesglas. Et andet gennembrud var en i grunden simpel, men afgørende innovation, nemlig “Byggfönster”, som er en kasse til montage indefra, som overlapper hele vindueskarmen, så man kan tage vinduesrammen med hjem til værkstedet, og således udvide vindueshåndværket til en helårsaktivitet. Parallelt opbyggede Allbäck deres produktion  af bl.a.  linoliemalingen, og linoliekit, samt sørgede for at fremskaffe de nødvendige værktøj kitkniv, stifthammer osv. Alt sammen i høj kvalitet og med en helt igennem perfektionistisk og nørdet tilgang.

 

I dag er Allbäcks metoder og materialer til vinduesrestaurering og vedligeholdelse af vinduer førende, ikke bare i Nordeuropa. Kunder og TV-hold strømmer til fra bl.a. Australien, Canada og Japan. Allbäck selv er dog mere eller mindre holdt op med selv at istandsætte vinduer, og helliger sig produktionen af malingen.

Margareta Dahlström